Velkommen til siden om eksistentielle samtaler og terapi.
Hvis du er plaget af nedtrykthed, angst, tristhed og manglende mening i dit liv, så kan eksistentielle samtaler måske være en nøgle til hjælp.
En mulighed, der kan åbne op for større bevidsthed om hvilke kilder til mening, der kan være i dit liv - og en hjælp til at du kan komme tættere på.
Eksistentielle samtaler hos mig kan have et konkret fokus på at undersøge:
1) Dine kilder til mening i dit liv - vi samarbejder om at belyse, hvad der kan give dig en oplevelse af mere af mening i livet.
2) Hvad dine handlemuligheder er - så du kan blive mere afklaret med, hvad du rent konkret kan gøre, for at bevæge dig henimod at opleve mere mening i livet.
Eksistentielle samtaler og behandling kan ikke fjerne de grundvilkår du som menneske lever med - men samtaler med fokus på at opleve mere mening i tilværelsen, kan bidrage til en højere grad af psykologisk trivsel og samtidigt hjælpe dig med at mestre tilværelsens grundvilkår på en mere hensigtsmæssig måde.
Eksistentielle samtaler kan foregå struktureret ud fra en specifik metode, som i princippet kan gennemføres på 2-3 konsultationer:
1) En indledende udredende samtale - her arbejder vi med hvem du er og hvad din problemstilling kan være.
2) En fokuseret struktureret eksistentiel samtale, med fokus på at undersøge dine kilder til mening, samt hvad dine handlemuligheder kan være.
Det kan anbefales af afholde denne samtale som dobbeltkonsultation på 1½ time for at få det bedste udbytte, men det er ikke en betingelse.
3) Eventuelt en eller flere opfølgende samtaler med fokus på hvordan det er gået for dig, efter at vi har arbejdet fokuseret på, at hjælpe dig henimod dine kilder til mening i dit liv.
Hvis du har spørgsmål, er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig helt uforpligtende.
Eksistentielle samtaler og terapi
Samtaler henimod det meningsfulde i dit liv